Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening konference: Hvad virker - pris eller overskuelighed?

Af: Niels Bak Henriksen

Nogle forsøg med lavere priser har givet fin passagervækst, og effekter som varer ved ud over forsøgsperioden. I andre har de været begrænsede. For det tæller lige så meget, at rabatterne er overskuelige for kunderne og spiller sammen med det øvrige netværk, viser erfaringerne.

Man skal ikke gå til mange arrangementer om kollektiv transport, før nogen begynder at diskutere priser og takster. Det gælder, hvad enten det er borgere, politikere, eksperter eller branchefolk, som mødes.

En pænt udvalg af de sidste var i mandags samlet til Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening's årlige konference om lokal og regional kollektiv mobilitet i Aarhus. En af sessionerne handlede om de forsøg med rabatter og prissætninger, som der har været en del appetit på hos kommuner og trafikselskaber især siden covid-krisen.

- Jeg vil gerne vise, hvad det kan, og hvad, det ikke kan, indledte produkt- og takstansvarlig i Midttrafik Niels la Cour Vium sit indlæg.

Han havde tre eksempler med i lommen.

Det ene var fra Herning, hvor byrådet besluttede, at gøre de lokale busser gratis i en periode. Det gav en passagervækst på 40 procent i perioden.

Men omkring halvdelen af væksten var på en enkelt rute, og en stor del af den kom fra stationsbyer, hvor der er parallel drift med regionaltogene i området. Og deres passagertal faldt tilsvarende, også selv om togforbindelsen er væsentlig hurtigere.

- Gratis vinder over hurtigere forbindelser, konstaterede han. Med i billedet hører dog også, at forsøget faldt sammen med en periode, hvor GoCollective havde problemer med stabiliteten i driften.

Men der var også en betydelig overflytning fra bilister. Over halvdelen af brugerne sagde, at de havde taget bilen, hvis ikke bussen var gratis. Hagen er blot, at langt de fleste så også sagde, at de vil skifte tilbage til bilen igen, når forsøget ophører.

- Der er lidt groft sagt en tisse i bukserne-effekt. De her forsøg kan ikke stå alene, for de kan ikke skabe vedvarende effekter, sagde han.

Når det virker på den lange bane
Vedvarende effekter har de til gengæld fået i et andet af deres forsøg, om end i en lille skala. Her har bilister kunnet hente en gratis billet til Aarhus Letbane på parkér og rejs-anlægget ved Klokhøjen.

Benyttelsen af anlægget er næsten firedoblet, om end det er ud fra et meget lavt niveau. Før blev det brugt af bare 34 passagerer om dagen, og det er steget til 133.

Desuden forventer 55 procent af dem at fortsætte med at parkere og stige om til letbanen, når forsøget udløber.

- Hvorfor virker det her på den lange bane, når effekten lader til at være mere kortvarig i Herning? spurgte Niels la Cour Vium retorisk, og gav selv et bud.

- Infrastrukturen spiller ind. Man kan komme hurtigere ind til byen, end hvis man kører selv.

Med andre ord, så er der en blivende effekt, fordi forsøget har betydet, at nogle bilister har fået øjnene op for, at der er et produkt, som faktisk er mere attraktivt end selv at køre. Og det manglede i Herning, hvor busturen ofte vil tage længere tid, end at køre selv. Om end en kommentar fra salen pegede på, at formålet her også har været et reklamestunt, der skal gøre borgerne opmærksomme på, at der overhovedet kører en bus.

Manglende sammenhæng - manglende effekt
Hans tredje eksempel lignede derimod mest en fiasko. Det var et forsøg med såkaldte 15-kroners-billetter på tre bybuslinjer i Aarhus - altså at prisen for at køre med busserne blev sat ned til 15 kroner. Det er en model, de har haft en vis succes med i Odense, hvor det dækker alle rejser med bybusser og letbane.

Men i Aarhus fik det ikke folk til at vælte ind i busserne.

- Kort sagt viser det, at der ikke er nogen synderlig effekt i det, sagde han om analysen af forsøget.

Han pegede selv på tre årsager. Den ene er, at markedsføringen har været begrænset, så mange har ikke kendt til muligheden. For det andet skulle brugerne ind i trafikselskabets egen app og hente billetten, og kunne ikke bruge rejsekortet. Og endelig gjaldt billetten kun til de tre linjer, så hvis de skulle skifte, skulle de have en normal billet.

- Selv om det er blevet billigere, så skal det tænkes ind i en sammenhæng, konkluderede han.

Den manglende overskuelighed og de manglende netværkseffekter fik de fleste til at bruge de løsninger de plejer og tiltrak ikke ekstra passagerer.

Behov for forenkling af flextrafikken
Hvis der er et sted i den kollektive trafik, hvor priser og tilbud er noget nær umulige at overskue, så er det de forskellige former for flextrafik.

- Det koster én ting, hvis du kører ind i en del af Slagelse kommune fra en anden del, og noget andet, hvis du kører i en anden del af kommunen, gav Movias Steffen Bank som eksempel fra sin egen baghave.

- Det er systemtænkning og det er ikke hensigtsmæssigt for kunderne, sagde han.

Forskellige fleksible løsninger har ellers været udråbt som det, der skal løfte den kollektive transport i de landområder, hvor den traditionelle busbetjening er begrænset eller måske skåret helt væk. Det var blandt andet en del af ekspertudvalgets anbefalinger.

Men udvalget anbefalede også, at man gør noget ved junglen at takster og sikrer sammenhængen med det øvrige kollektive system.

”Takstsystemet bør understøtte sammenhængende rejser med forskellige mobilitetsløsninger” hed det i en af de centrale forudsætninger for alle deres anbefalede takstmodeller.

Og videre:
”Taksten for enkeltrejser sættes, så taksten så vidt muligt skaber sammenhæng med det øvrige takstsystem, uden at skabe uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer. Dette indebærer, at delecykler og bus på bestilling indgår med samme takster for enkeltrejser som øvrige transportmidler”.

- Det er det arbejde vi vil fortsætte. De havde ikke regnet ud, hvad det ville koste, sagde Steffen Bank.

En regning, der gjorde politikerne blege
Så det har de regnet på. I Movias område ved at kigge på alle de ture, der bliver foretaget, og så se på hvor mange zoner, de går hen over. I resten af landet ved at sammenligne de gennemsnitlige priser for en fleksibel tur med en gennemsnitlig tur for en traditionel rutebus.

Hvis priserne skulle udjævnes, vil en fleksibel tur så falde i gennemsnitlig pris fra 143 til 56 kroner.

- De blev lidt blege i betrækket, da de så, hvor stor forskellen var på de her ture, sagde han om de ansvarlige politikeres reaktion, da de fik tallene præsenteret.

For dels skal tilskuddet til hver tur så øges med de manglende 87 kroner. Og dels vil de lavere priser give 41 procent flere kørte passagerkilometer i flextrafikken. I alt udløser det en regning på 64 millioner kroner i færre indtægter og flere udgifter.

- Er det mange penge - er det få penge? Det er et spørgsmål om temperament. Men for kommunerne er det mange penge, også fordi, at det er de kommuner, der ligger langt væk fra de større byer, der kommer til at hænge på en større del af regningen, sagde han.

Rabatter på de korte ture trækker de forkerte til
I den opfølgende debat på konferencen kom priserne og prisstrukturen også op flere gange. Flere pegede på, at formålet må være at få lokket flere bilister over i den kollektive transport. Men sænker man især prisen på de kortere ture, som forsøgene i Herning og Århus med gratis eller billigere lokalbusser har gjort, så er det i høj grad cyklister og gående, man lokker ind i bussen.

- Jeg vil hellere stille mig op og sige, at to-zoners-billetten i Aarhus skal måske koste 30 kroner, og så må det godt koste 45 kroner at køre til Ringkøbing, sagde Niels la Cour Vium.

Han blev bakket op af Emil Maj Christensen, der er politisk konsulent i Cyklistforbundet.

- Vi er helt klart glade for ideen om, at kunne komme langt for ikke så mange penge. Og at de korte ture så bliver dyrere, det er nok ikke os, man skal komme til for at finde en grædemakker.

Og så er der det med overskueligheden. For nylig blev Niels la Cour Vium spurgt af en af sine venner, hvad den billigste pris på hans rejsebehov egentligt var.

- Jeg skulle sidde i et excel-ark og finde ud af, hvordan min kammerat kommer billigst til Brabrand tre gange om ugen, konstaterede han selvironisk.