NYHEDER 12. JUN 2025 KL. 10:53

Mobilitet via app kommer ud i Danmark

Af: kollektivtrafik

Uber har med sit nylige køb af Dantaxi udvidet sin tilstedeværelse i Danmark og åbner nu sin app til taxiture i Aarhus, Aalborg, Odense og flere andre byområder. Det betyder, at passagerer i store dele af landet fremover kan bruge Uber-appen til at bestille en taxi direkte fra mobilen


Udvidelsen kommer i forlængelse af Uber's opkøb af Dantaxi og bygger videre på det samarbejde, der blev er etableret med Drivr i København. Med danske taxier integreret i Uber-appen bliver det muligt at få et overblik, bestille en tur og følge bilen i realtid samme sted.

Med sit engagement i Dantaxi og Drivr kobler Uber et par tusinde taxier i Danmark sammen på én platform. I Aarhus og Odense kan brugerne vælge mellem både Drivr og Dantaxi i appen, mens Dantaxi's biler er tilgængelige i Aalborg og andre dele af landet. Det betyder, at både lokale og besøgende fremover kan få adgang til flere vogne, kortere ventetid og de funktioner, de kender fra Uber – herunder kontantløs betaling, prisoplysning på forhånd og digital kvittering.

I forbindelse med lanceringen tilbyder Uber 80 procent rabat - op til 200 kroner - på de første to ture i Aarhus, Aalborg, Odense og andre dele af Danmark. Tilbuddet gælder i en begrænset periode og kan ses i detaljer i appen.



Taxikørsel