NYHEDER 21. NOV 2019 KL. 10:44

Ny jernbane over Vestfyn får bred opbakning i Folketinget

Af: kollektivtrafik

S-Regeringens lovforslag, som bemyndiger transportministeren til at anlægge en ny elektrificeret jernbane med dertil hørende anlæg over Vestfyn fra Odense Vest til Kauslunde, var torsdag til afstemning i Folketingssalen. Der var bred politisk opbakning til forslaget. Den nye jernbane bliver ca. 35 kilometer lang dobbeltsporet jernbane - ét jernbanespor i hver retning


- Den nye jernbane over Vestfyn betyder, at vi foretager en markant opgradering af jernbanen, som udover at øge kapaciteten betragteligt, også vil give kortere rejsetid for passagererne. Jeg er derfor meget glad for, at vi med Folketingets opbakning til lovforslaget, kommer skridtet videre mod at anlægge jernbanen, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Anlæg af den nye bane over Vestfyn vil kunne begynde i 2023, hvis A-Regeringen får opbakning til sit finanslovsforslag.

Den nye jernbane vil reducere rejsetiden for persontog, da strækningen er fire kilometer kortere end den eksisterende jernbane, og fordi den giver mulighed for at køre med op til 250 km/t. Samtidig vil den nye jernbane frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn og dermed give bedre mulighed for afvikling af især regional persontogstrafik på strækningen, ligesom den giver mere robusthed i togsystemet ved sporarbejde med videre.

 

 



SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget