Politiker kørte med bus i København: Busreklame dækkede for udsynet - trafikselskab strammer op
Af: kollektivtrafik
Da medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten, Gorm Gunnarsen, for nylig kørte med en bybus i København, opdagede han, at reklamefolie dækkede for udsynet gennem vinduet. Det fik ham til at rette kritik mod trafikselskabet Movia og spørge, hvilke regler der egentlig gælder for reklamer på busruderne
Movia's regler siger, at reklamefolie på busruder skal være transparent, så passagererne kan se ud.
Derfor har Gorm Gunnarsens kritik fået Movia til at stramme op, så selskabet nu overholder sine egne regler. Movia har i den aktuelle forbindelse kontaktet sin reklameleverandør og bedt dem håndhæve reglerne fremover.
For Enhedslisten handler sagen helt grundlæggende om passagererne, hvor ikke mindst børn skal kunne se ud af vinduerne, når de kører med busserne. Derfor må kommercielle interesser som reklamer ifølge Enhedslisten aldrig få lov til at stå i vejen for udsynet.
- Børn, der benytter byens busser, har ret til at kunne se ud, når de færdes gennem byen. Den ret skal ikke krænkes. Det er derfor godt, at Movia indskærper deres håndhævelse af egne regler, siger Gorm Gunnarsen.
Interesserede kan læse Københavns Kommunes svar til Enhedslisten om busreklamer
her: