Af: kollektivtrafik
Odense Letbane har opgivet håbet om at få en ny sikkerhedsgodkendelse i denne uge, stå letbanedriften kan genoptages ad skinnervejen under to gangbroer på Nyt OUH. Siden fredag 22. maj har letbanen i Odense kørt med stærkt reduceret kapacitet, fordi sikkerhedsgodkendelsen af gangbroerne blev fjernet sammen med midlertidige understøttelser
Torsdag oplyser Odense Letbane, den uvildige assessor, der skal gennemgå dokumentationen for, at de to gangbroer lever op til sikkerhedskravene, som hidtil ventes at være færdig med gennemgangen i denne uge, hvorefter letbaneoperatøren Keolis kan sende dokumentationen videre til endelig godkendelse hos Trafikstyrelsen, som så kan udstede en ny sikkerhedsgodkendelse til Odense Letbane, hvorefter Keolis igen kan køre letbanetog under de to gangbroer.
Hos Odense Letbanes er vurderingen, at letbanedriften tidligst vil kunne genoptages i begyndelsen af uge næste uge.
Odense Letbane oplyser videre, at interne forhold hos det tyske specialtransportfirma, der de seneste aftner og nætter har kørt letbanetog fra letbanens service- og vedligeholdelsescenter syd for Nyt OUH og uden om den manglende sikkerhedsgodkendelse af de to gangbroer, har betydet, at den planlagte transport af flere togsæt onsdag og torsdag er blevet rykket til torsdag og fredag.