NYHEDER 9. JAN 2019 KL. 13:59

Letbanedirektør gør nytårsstatus

Af: kollektivtrafik

Letbanedirektør gør nytårsstatus
Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre

Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, ser tilbage på 2018 med blandede følelser - og frem til, at man i 2019 kommer til at opleve den komplette letbane, der forbinder Grenå, Aarhus og Odder

Michael Borre glæder sig over fyldte tog og en god modtagelse fra pendlerne - men han ærgrer sig over et ustabilt efterår og en forsinket strækning mod Grenaa. Han fastslår i sin nytårsstatus, at de rejsende i Østjylland i 2019 skal opleve den fulde effekt af Letbanen, og så skal det første års erfaringer bidrage til en mere stabil drift.


Michael Borre skriver:

21. december 2018 er det præcis et år siden, at det første letbanetog med kunder om bord rullede af sted fra Aarhus H mod Skejby. Siden den første afgang er også strækningerne Aarhus-Odder og Universitetshospitalet-Lisbjergskolen åbnet. Til gengæld må beboerne på Djursland vente på letbanetog frem til foråret 2019.

Åbningen af Lisbjerg-Lystrup og Aarhus H-Grenaa er afgørende brikker, som skal fuldende det puslespil, der danner Danmarks første letbane. Det fremhæver Michael Borre, direktør i Aarhus Letbane, i sin nytårsstatus:

Helt overordnet ser jeg tilbage på 2018 med blandede følelser. På den ene side fik vi en fabelagtig start med stabil drift, og senere fulgte årets højdepunkt, da vi åbnede strækningen mod Odder. På den anden side har vi måttet skuffe med en stadig uåbnet Grenaastrækning til stor frustration for alle. Samtidig har vi i efteråret haft en periode med flere aflyste afgange, forsinkelser og ulykker.

Opstarten: Langt tilløb gav pote

Østjyderne har taget rigtig godt imod os. Togene er fyldte i myldretiden, og pendlerne er generelt glade, viser vores tilfredshedsmålinger. Inden åbningen til Odder var der kritiske røster om, at mange østjyder ikke ville vende tilbage til toget, fordi de havde købt bil nummer to. Men vores passagertal tyder på noget andet.

Mange rejsende fra sydbliver siddende i toget på Aarhus H, fordi de skal videre mod nord – og det er glædeligt. Med den nye strækning har Letbanen givet en markant bedre sammenhæng med Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og virksomhederne i Skejby. Det giver så den udfordring, at afgangene er fyldte, når de ruller ind på Aarhus H, og ikke har plads til alle. Derfor har vi nu indsat ekstra afgange ind fra Aarhus H.

Et langt tilløb giver en bedre drift, har vi lært af det første år. Da åbningen af den indre strækning blev udskudt i efteråret 2017, kørte vi tre måneder med fuld drift, men med tomme tog, mens vi ventede på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse. Derfor fangede vi opstartsudfordringer på forhånd, og hen over foråret kørte vi til tiden på næsten 100 procent af afgangene.

Efteråret: Løvfald og tung Tango

I efteråret har vi ikke haft samme flotte tal. Vi har måttet aflyse afgange, og der har været forsinkelser på andre. Det skyldes blandt andet, at vi nu har to forskellige strækninger, der skal spille sammen. Den indre, hvor vi kører bykørsel med relativt lav fart, og strækningen mod Odder, som i højere grad minder om en rigtig jernbane. Den opgave er mere kompleks og har krævet lidt tilvænning.

Vi har måttet køre med ”forkerte” tog på flere afgange. Det skyldes, at vores Variobahn-tog endnu ikke er godkendt til at køre på strækningen mod Odder. Tango-toget er mere som et rigtigt tog og er derfor tungere. Det gav problemer på Randersvej under løvfaldet, hvor Tango havde svært ved at komme op ad de glatte skinner på den stejle stigning. Det tager vi som en læring og ser frem mod 2019, hvor Variobahn og Tango bliver taget i brug på de ”rigtige” strækninger.

Ikke alle bilister og cyklister har vænnet sig til Letbanen. Vi har set eksempler på hasarderet kørsel fra medtrafikanter, som desværre er mundet ud i ulykker. En ulykke har konsekvenser for de involverede, også for vores letbaneførere, som i sagens natur bliver chokerede, når de rammer en trafikant. Derudover har ulykkerne betydning for driften, fordi systemet lukker ned en time eller mere, og ofte må det pågældende letbanetog også tages ud af drift og til reparation.

Grenaabanen: Beklagelse og benhårdt arbejde

Jeg er rigtig ked af, at vi har skuffet mange mennesker nord for Aarhus og på Djursland, fordi strækningen mod Grenaa og Lisbjerg-Lystrup først kan åbne i løbet af foråret 2019. Jeg kan forsikre om, at alle hos os arbejder benhårdt for at få strækningerne godkendt. Den indsats, som mine dedikerede medarbejdere lægger for dagen, vil jeg gerne anerkende. De arbejder under et hårdt pres fra omverdenen.

Det er ekstremt teknisk og komplekst at få godkendt Danmarks første letbane. Samtidig er der mange parter involveret, som er afhængige af hinanden. Vi har en god dialog med Trafikstyrelsen, og vi har en assessor, som går grundigt og forsigtigt til værks. Men vi kan se, at der er truffet nogle forkerte beslutninger i fortiden, hvor især proceduren omkring godkendelser er blevet undervurderet.

Fremtiden: Stabil drift og fuld effekt

Vi er en driftsorganisation, men indtil strækningen mod Grenaa åbner, må vi bruge mest tid på anlæg og godkendelser. Jeg glæder mig til, at vi kan skifte fokus fra anlæg til drift i 2019 – og komme i gang med den opgave, som jeg egentlig er ansat til. Vi skal have opbygget erfaringer med det samlede letbanesystem og systematisk finde metoder til at optimere driften.

Samtidig har vi et særskilt udbygningssekretariat, som er begyndt at arbejde på etape 2. Planen er jo, at der også skal køre letbane til Brabrand, Hinnerup og Aarhus Ø. Hvad angår Aarhus Ø, er vi i gang med projektafklaring og miljøundersøgelser (VVM), og den del af strækningen kan blive politisk godkendt, så anlægsarbejdet kan gå i gang i 2020, hvis Aarhus Kommune ønsker det. Vi forventer, at projektafklaring og miljøundersøgelser for de øvrige strækninger kommer rigtigt i gang i løbet af 2019, når den rigtige rådgiver til opgaven er fundet.

Vi skal åbne til Grenaa, før østjyderne vil opleve den fulde effekt af Letbanen. Når det sker, har vi et kollektivt trafiktilbud af høj klasse, som har gjort det markant nemmere at komme mellem nord og syd – og hvor store institutioner som Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, erhvervslivet i nord og de nye bycentre i Lisbjerg og Nye er en del af banenettet. Det har hele Østjylland grund til at glæde sig over.



SENESTE NYT

SENESTE PUBLIKATIONSLISTE