NYHEDER 17. JAN 2020 KL. 01:00

Minister lægger op til Euro-norm frem for dato-norm

Af: kollektivtrafik

Miljøminister Lea Wermelin (S) lægger ifølge vognmandsorganisationen DTL op til at droppe planerne om, at Euro 5-lastbiler og -busser indregistreret før 1. oktober 2009 ikke må køre i miljøzonerne. Planerne om en skæringsdato frem for en registreringsdato ville have ramt fremsynede og miljøfokuserede vognmænd, der havde investeret i og fået registreret Euro 5-biler, inden Euro-normen blev indført

Miljøminister Lea Wermelin (S) lægger i det lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, som ministeriet lige har sendt i høring op til, at Euro 5-biler uanset registreringsdato får lov til at køre ind i miljøzonerne i de store byer, når de skærpede miljøzoneregler træder i kraft 1. juli. De første planer lød, at det var skæringsdagen frem for miljø-normen, der skulle afgøre, om Euro 5-køretøjer måtte køre i byernes miljøzoner, hvilket fik mange vognmænd til at frygte for deres økonomi. Men de planer er droppet i det forslag, der er sendt til høring.

Miljøzonereglerne omfatter de fem største byer i Danmark København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.