Fremtidens transport: Infrastrukturdebat er blevet grønnere over 10 år

Af: Mikael Hansen

Den første konferencen om ”Fremtidens Transport” havde Infrastrukturkommissionens rapport som udgangspunkt. På 10 år er kredsen af arrangører blevet bredere og emnerne er blevet mere miljø- og klimaorienterede, men debatten om infrastrukturen er stadig den grundlæggende fælles interesse på tværs af transportsektoren.

Hele syv organisationer står bag konferencen ”Fremtidens Transport”, som blev afholdt hos Ingeniørforeningen den 27. januar 2020. Det er Ingeniørforeningen (IDA), Danske Regioner, ITS Danmark, Dansk Industri, TØF, ´Dansk Vejforening og Kommunernes Landsforening (KL).

Også for 10 år siden, da den første konference under titlen ”Fremtidens Transport” blev afholdt, var der også flere organisationer bag, bl.a. IDA, TØF og Dansk Industri.

På årets konference benyttede Michael Svane, direktør i DI Transport, lejligheden til at se tilbage på 10 år konferencer:

-Klimaet og den grønne omstilling som et stort politisk tema er forholdsvis nyt. Vi har godt nok talt miljø og CO2 i mange år, men først i de seneste par år er klimapolitikken rykket højt op på den politiske dagsorden.

-Udgangspunktet for denne konference for ti år siden var infrastrukturkommissionens rapport fra 2008 og den politiske aftale om en grøn transportpolitik fra 2009. Vi mente dengang, at der var basis for en bred konference på tværs af transportformer og særinteresser. Det viste sig at være tilfældet, og siden er arrangørkredsen blevet udvidet yderligere.

-At diskutere investeringer i infrastruktur er lige så aktuelt i dag som dengang, med nu er den grønne omstilling og klimapolitikken rykket ind som et udvidet perspektiv. Når vi ser ti år frem, ser vi en helt andet transportsektor end den nuværende. Der er endnu mere at investere i end veje og jernbaner.

-Men hvornår kom klimapolitikken ind i billedet for alvor? Det er ikke ret mange år siden, jeg sad i et udvalg, der arbejdede med en national luftfartsstrategi. Jeg tror ikke klimahensynet er nævnt med et eneste ord i den strategi, og det var altså ikke fordi vi vendte det blinde øje til.

-Der kan vel ligge en slags klimaskam i at tænke tilbage på det.

Handlede årets konference så alligevel om infrastrukturinvesteringer, selv om klimadagsordenen stod øverst?

Parkeringsafgifter som eksempel

Transportforskeren Ismir Mulalic satte i hvert fald fingeren på ét af de ømme punkter, da han fremhævede den viden og de resultater, som produceres på forskningsinstitutioner, men som kun få politikere og beslutningstagere ser ud til at være interesserede i.

Ismir Mulalic har forsket i parkeringsafgifter ud fra en økonomisk vurdering. Er parkeringsafgifter for høje, for lave eller lige tilpas? Det kan bl.a. afgøres ved at måle cruising, altså omfanget af søgningen efter billige eller på anden måde attraktive parkeringspladser.

Ismir Mulalic’ konklusion var, at parkeringsafgifterne i København lå på et rimeligt niveau, mens han var meget kritisk overfor de billige beboerlicenser til parkering:

-Der er ikke noget, der er gratis. Gratis betyder bare, at nogle andre betaler. Hvorfor skal det ikke koste noget for københavnere af parkere ved deres bolig? Det mangler der et klart og rationelt svar på.

Ismir Mulalic forsøgte flere gang at appellere til reaktioner fra salen med små provokationer, men den danske pænhed vandt hver gang. Provokationerne førte kun til lidt spredt latter.

-Med min Balkanbaggrund er det næsten en selvfølge af være uenige som udgangspunkt. Man fatter jo ikke, at I engang har været vikinger, erklærede Ismir Mulalic overfor den høfligt lyttende forsamling.

På den måde fik deltagerne indrammet de særlige, danske debatbetingelser. Der skal en ekstra hård boksehandske til at slå hul på den danske bolledej! Således også på denne konference.

Efterslæb i infrastruktur-investeringer

Transportminister Benny Engelbrecht kunne berolige forsamlingen med, at der både vil blive investeret i kollektiv trafik og veje, men at branchen må have tålmodighed og afvente klimahandlingsplanerne, som transportinvesteringerne skal koordineres med. Denne tålmodighed må dog anses for hårdt prøvet, da den tidligere V-regering var meget længe om at lægge nye langsigtede investeringsplaner for transportinfrastrukturen – planer som igen er sat på pause efter regeringsskiftet.

Efterslæbene i jernbaneinvesteringer er til at føle på blandt andet med de kriseramte signal- og elektrificeringsprogrammer. Faren for efterslæb lurer også på vejsektoren.

Anders Hundahl, Formand for TØF og direktør i Asfaltindustrien, stillede dette spørgsmål til panelet i den politiske paneldebat:

-Vil I arbejde for, at Danmark mindst kommer op på EU-gennemsnittet af investeringer i transportinfrastruktur, og at der kommer en samlet plan for statens og kommunernes vejinvesteringer?

Baggrunden for spørgsmålet er det faktum, at Danmark i en lang årrække har investeret 0,6 procent af BNP i transportinfrastruktur, men EU-gennemsnittet er på 0,9 procent af BNP. Vores nabolande Sverige og Tyskland ligger endda højere end gennemsnittet. Hvis alle usikkerheder og nationale specialiteter er regnet ind, bliver forskellen lidt mindre, dog ligger Danmark stadig under gennemsnittet.

De høflige svar fra panelet var gennemgående positive, selv om det var tydeligt, at dette aspekt af infrastrukturinvesteringerne ikke ligefrem var en hjertesag.

Dermed nåede vi frem – eller tilbage – til udgangspunktet for konferencen ”Fremtidens transport” – interessen og engagementet i transportens infrastruktur - nu også med klima.

Allerede i 2009 var der kritik af, at den nye Infrastrukturfond og dens 100 milliarder kroner ikke var et reelt løft i investeringsniveauet, men ”blot” en sum af de næste 10 års investeringer. Siden er der fundet lidt ekstra finansiering – noget af den ganske omdiskuteret, som f.eks. Togfonden.

Den velbesøgte 2020-udgave af Fremtidens Transport viste også, at der er mange nye områder, der kræver investeringer – bl.a. samkørsel, cykeltrafik, gang, ladeinfrastruktur og elektrofuels. Baner og veje kræver stadig sit.

Behovet for investeringer i transportinfrastrukturen forsvinder ikke, så mon ikke der i 2021 kommer en ny konference under overskriften ”Fremtidens Transport”.