Af: kollektivtrafik
Fjernbusselskabet FlixBus har på baggrund af den nye fjernbuslov, der trådte i kraft 1. juli i år, åbnet nye ruter og samlet 38 nye forbindelser i hele landet. Der med kan flere vælge at rejse med fjernbus, når de skal besøge familie og venner eller på arbejde
FlixBus åbnede 12. juli tre nye ruter mellem henholdsvis Aalborg og Esbjerg, Aalborg og Sønderborg samt Nakskov og København. Med de nye ruter kommer nye byer med i FlixBus’ netværk. Lolland-Falster og Sydsjælland får fjernbusforbindelser i byerne Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing F., Vordingborg og Næstved. I Jylland er der kommet flere forbindelser, og i Sydjylland og Fyn er der helt nye forbindelser.
Første bus blev sendt af sted fra Nakskov
FlixBus præsenterede de nye ruter og forbindelser i Nakskov, hvor den allerførste bus fra Nakskov til København blev af sted ved en festlig markering, hvor direktør for brancheforeningen Dansk PersonTransport, Michael Nielsen, og Lollands Borgmester, Holger Schou Rasmussen, deltog.
- Jeg hilser alle tiltag velkomne, der kan binde Lolland tættere sammen med omverdenen. Det gælder også den nye fjernbuslov, som trådte i kraft 1. juli, og som er årsagen til, at vi overhovedet kan stå her i dag. Tak til den og tak til FlixBus for at tage handsken op og til at være hurtig med den nye rute, sagde Holger Schou Rasmussen, før den grønne snor blev klippet, så ruten kunne indvies og bussen køre afsted mod København.
Hos FlixBus er tilfredshed med den nye lov, der har åbnet for fjernbusser i endnu en del af Danmark. - Vi har glædet os meget til at åbne de nye forbindelser og udvide rutenetværket, så vi nu har stop i 48 byer over hele landet. Vi håber, at danskerne vil tage ligeså godt imod vores nye tilbud, som de hidtil har taget imod vores fjernbusser, siger Lotte Rystedt, der er presseansvarlig hos FlixBus Danmark.
Lokal buspartner har ansat nye chauffører til ruten
FlixBus samarbejder med en snes lokale, danske vognmænd. På den nye rute Nakskov - København er det busvognmændene DitoBus fra Holbæk og John’s Bus fra Nykøbing Falster, som betjener ruterne med deres busser og chauffører.
- Jeg er glad for at skyde samarbejdet om den nye rute i gang i dag. Vi har fået to busser mere i brug og arbejde til fem chauffører mere. Jeg har i den forbindelse ansat nye chauffører, som alle er fra Lolland-Falster, siger John Jalkiewicz, der driver John’s Bus.
Fakta om FlixBus:
Status over FlixBus’ rutenetværk i Danmark fra 12. juli:
FlixBus kører til 48 byer i hele Danmark.
Nye ruter:
Aalborg – Esbjerg (linjenr. 637)
Det nye er, at man kan rejse uden skift hele vejen, og at der er flere muligheder for forbindelser undervejs – altså internt i Jylland pga. den nye fjernbuslov og reglen om, at der skal være min. 75 km mellem der, hvor fjernbuspassageren stiger på, og der, hvor fjernbuspassageren slutter sin rejse.
Aalborg – Sønderborg (linjenr. 636)
Det nye er, at man kan rejse uden skift hele vejen, og at der er flere muligheder for forbindelser undervejs – altså internt i Jylland pga. den nye fjernbuslov og reglen om, at der skal være min. 75 km mellem der, hvor fjernbuspassageren stiger på, og der, hvor fjernbuspassageren slutter sin rejse.
Nakskov – København (linjenr. 641)
Hele ruten og alle stop herpå er nye. Nyt at man nu kan køre fjernbus internt på Sjælland pga. den nye fjernbuslov og reglen om, at der skal være min. 75 km mellem der, hvor fjernbuspassageren stiger på, og der, hvor fjernbuspassageren slutter sin rejse.
Nye byer i rutenetværket fra 12. juli:
Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved
Nye forbindelser
Fra 90 forbindelser til 128 forbindelser fra 12. juli
Her en liste over de 38 nye forbindelser (i begge retninger) :
Aabenraa - Aalborg
Aabenraa - Aarhus
Aabenraa - Odense
Aabenraa - Randers
Aalborg - Aarhus
Aalborg - Esbjerg
Aalborg - Haderslev
Aalborg - Horsens
Aalborg - Kolding
Aalborg - Randers
Aalborg - Sønderborg
Aarhus - Esbjerg
Aarhus - Haderslev
Aarhus - Kolding
Aarhus - Sønderborg
Aarhus - Vejle
København - Maribo
København - Næstved
København - Nakskov
København - Nykøbing Falster
København - Sakskøbing
København - Slagelse
København - Vordingborg
Esbjerg - Kolding
Esbjerg - Odense
Esbjerg - Randers
Esbjerg - Vejle
Haderslev - Odense
Haderslev - Randers
Kolding - Odense
Kolding - Randers
Kolding - Sønderborg
Næstved - Nakskov
Odense - Sønderborg
Odense - Vejle
Randers - Vejle
Skive - Vejle
Skjern - Vejle
Der er op til 12 afgange på de nye forbindelser
Fakta om den nye lov om fjernbusser:
Tekst til billedet øverst:
Nye fjernbusforbindelser er blevet mulige efter den nye fjernbuslovgivning trådte i kraft 1. juli. Lollands borgmester (tv) hjalp fredag 12. juli den første bus af sted fra Nakskov sammen med FlixBus’ presseansvarlige Lotte Rystedt og administrerende direktør for Dansk PersonTransport Michael Nielsen.