NYHEDER 25. MAR 2020 KL. 13:50

Opgørelse: Passagertallet i den kollektive trafik er faldet med op mod 90 procent

Af: kollektivtrafik

Brugen af den kollektive trafik er i overensstemmelse med S-Regeringens anbefalinger faldet markant i hele landet som følge af indsatsen for at dæmme op for smitte med corona-virus - blandt andet med opfordring til at begrænse brugen af den kollektive trafik til de mest nødvendige rejser. Samtidig er skoler med videre lukket, ligesom så mange som muligt opfordres til at arbejde hjemme


Transport- og Boligministeriet modtager løbende data fra trafikvirksomhederne og Rejsekort & Rejseplan A/S, og på baggrund af disse tal kan det konstateres, at rejseaktiviteten i den kollektive trafik er faldet markant som følge af tiltagene mod spredning af corona-virus. Rejsekortaktiviteten - det eksempelvis vil sige rejser eksklusive rejser på periodekort, kontaktbilletter, app-billetter - ligger over 80 procent under normalen.

I Hovedstadsområdet er passagertallet for S-tog faldet med omkring 75 procent i forhold til normalen, mens metroens passagertal er faldet med ca. 90 procent og Movias passagertal med ca. 85 procent

Vest for Storebælt er billedet det samme som i Hovedstadsområdet. Midttrafik har oplevet et fald i passagertallet på godt 75 procent, mens Fynbus har oplevet et fald på godt 80 procent

Interesserede kan finde en kort status for den kollektive trafik pr. 23. marts her:

 

 



Corona

SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget