NYHEDER 19. JUL 2019 KL. 10:00

Fra arkivet 4. september 2018 Perspektiver for førerløs transport – måske er busserne hurtigere end bilerne?

Af: Ressourcedirektør Eskil Thuesen, Movia

Perspektiver for førerløs transport – måske er busserne hurtigere end bilerne?
Den kommende førerløse BRT-strækning i Ballerup. (Illustration: Movia)

Førerløs transport er et perspektivrigt bud på mere effektiv transport. Men der er stor usikkerhed om, hvornår det reelt er muligt ikke kun med selvkørende biler, men kørsel helt uden fører.


Movias forsøg med førerløse minibusser i Køge og Slagelse

Movia deltager i et forsøg med førerløse minibusser. I første fase bliver en førerløs bus testet i vandrehallen på Sjællands Universitetshospital, Køge. Næste skridt, som forventes at gå i gang i starten af 2019, er at lade bussen køre i blandet trafik mellem afdelinger på Slagelse Sygehus. I den sidste fase skal bussen køre mellem Ølby St. og Sjællands Universitetshospital, Køge, på en strækning, vhor hastigheden er højere og ruten mere kompleks. Det sker forventeligt fra sommeren 2019. Hver fase bygger oven på den foregående, efterhånden som vi lærer mere. Men det er kun første skridt.

 

Ministerens ekspertgruppe: førerløse busser før førerløse biler

Transport-, bygnings- og boligministeren nedsatte sidste år en ekspertgruppe om fremtidens mobilitet. I afrapporteringen fra marts i år konkluderes, at der er stor usikkerhed om tidsperspektivet for førerløse biler, men at udbredelsen formentlig ligger langt ude i fremtiden: Førerløs kørsel i private biler kræver et automatiseringsniveau, der næppe introduceres før 2030, og førerløse biler vil derfor formentlig først stå for halvdelen af kørslen omkring 2040-2045 og sandsynligvis først langt senere.

Til gengæld forventer ekspertgruppen, at førerløse busser kommer tidligere. De teknologiske udfordringer er mindre med køretøjsflåder i afgrænsede områder, og derudover giver kørsel i fast rute mulighed for at tilpasse infrastrukturen og interaktionen med den øvrige trafik. Selvkørende, eldrevne BRT-busser kan få en komfort, som nærmer sig letbaner, og kan blive en attraktiv mulighed.

 

Movias vurdering – grundlag for helt nye mobilitetstilbud

I forberedelsen af Movias kommende mobilitetsplan har vi søgt at samle op på status for førerløse busser, både i forhold til minibusser og til større 12-meter busser på BRT-strækninger. Vores vurdering er, at de nye teknologier baner vejen for helt nye mobilitetstilbud. Det kan være med førerløse busser som til- og frabringer i byen, f.eks. højfrekvent og fleksibel busservice omkring stationer til passagertunge by- og erhvervsområder i nærheden. Det kan handle om bedre mobilitet på landet med førerløse minibusser, der giver lokal fladedækning (”landbybus”) og fungerer som tilbringer til videre transport med konventionel kollektiv trafik. Det vil svare til det nuværende Flextur, blot billigere og med mulighed for service hele døgnet. Endelige er der – som ekspertgruppen nævner – mulighed for førerløse busser, der kører i eget tracé og transporterer store passagermængder (BRT).

 

Næste skridt – undersøgelse af førerløs BRT-bus i Ballerup

Det igangværende forsøg giver os megen god viden om drift af førerløse minibusser, både på egen grund og på offentlig vej. Det naturlige næste skridt er også at teste med større 12-meter busser, der både er større og kører hurtigere – og dermed stiller større krav til teknologiens formåen. Vi deler ekspertgruppens vurdering af, at BRT-strækninger vil være et godt sted at starte. Det skyldes, at busserne her har dedikeret infrastruktur, adskilt fra den øvrige trafik, som vil give færre trafikale forstyrrelser, som den førerløse bus skal håndtere. Et eksempel på dedikeret BRT-infrastruktur ses på den kvikke vej på Nørre Allé, Tagensvej og Lyngbyvej i København, men BRT-infrastrukturen er her kun lavet på en delstrækning.

Som alternativ mulighed har Movia ansøgt Trafikstyrelsen om midler til at undersøge muligheden for at etablere en BRT-strækning fra Malmparken station til erhvervsområdet Lautrupgård med perspektiv for førerløs busdrift. De mange arbejdspladser i Lautrupgårdområdet er ikke stationsnære, og en højklasset kollektiv trafikbetjening kan give et markant løft ved etablering af BRT-infrastruktur med førerløse shuttlebusser, der supplerer den eksisterende busdrift. Samtidig er strækningen forholdsvis kort (2 km) med kun ét vanskeligt kryds.

Movia vil i samarbejde med Ballerup Kommune og staten gennemføre en forundersøgelse i løbet af 2019, hvor vi ser på driftskoncept og kontrolcenter, vurderer kravene til infrastrukturen og gennemfører dialog med mulige leverandører af førerløse busser.

På baggrund heraf kan en tidsplan for førerløs drift udarbejdes, der også tager hensyn til teknologien og at godkendelse skal indhentes. Idéen er, at førerløs drift kan starte i niveau 3 (hvor der fortsat er en chauffør ombord), der senere kan opgraderes til førerløs drift niveau 4, hvor der køres førerløst, overvåget af et kontrolcenter, svarende til hvordan Metroen fungerer i dag.

 

Perspektiver for mere effektiv busdrift

Som med førerløse biler er det vanskeligt at forudsige, præcist hvilke effekter, førerløs busdrift vil føre med sig.

Der er ikke tvivl om, at det har væsentlige effektiviseringspotentialer. Udgiften til chauffører udgør godt halvdelen af driftudgifter til busdrift i dag, og som på andre dele af arbejdsmarkedet er der risiko for rekrutteringsproblemer i fremtiden. Førerløse busser vil være dyrere at købe og stiller krav til infrastruktur og kontrolcenter. Men samlet er der muligheder for at få en væsentligt billigere drift end i dag, alternativt at investere i yderligere anlæg og drift, som kan understøtte erhvervs- og byudvikling yderligere.

Samtidig bliver busdriften mere fleksibel, når den bliver mindre afhængig af at kunne indpasses i.f.t. vatgplaner for chaufførerne. I dag er det dyrt at foretage linjeforstærkning med ekstra busser i myldretiden, fordi det ikke udnytter chaufførernes arbejdstid optimalt. Med førerløse busser bliver dette et mindre problem, og der kan holde busser i reserve, der kan sættes ind med kort varsel, hvis der pludselig kommer flere passagerer end forventet.

Det største perspektiv er nok uden for de større byer. Her har vi i dag flextur, der kan supplere den ordinære busdrift. Det er et klart bedre produkt end at køre næsten tomme rutebusser rundt. Men det er stadig en forholdsvis dyr løsning, bl.a. fordi der er grænser for, hvor mange busser med chauffører, vi kan have i beredskab i det enkelte lokalområde. Her vil lokale førerløse minibusser eller deletaxaer være langt mere fleksible, og give mulighed for både lokal transport og for at køre passagerer til nærmeste busstoppested eller togstation. Dermed bliver det muligt at have et højere serviceniveau – og have det hele døgnet – også de steder, hvor der er længere mellem husene.

 

Fremtidsmusik

Det er dog stadig alt sammen fremtidsmusik. Først skal teknologien blive bedre. Det går sjældent så hurtigt, som producenterne lover. Men det kommer, og de førerløse busserne kommer nok tidligere i reel drift end de førerløse biler.



SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget