MaaS - handler også om tillid: Rejsen skal forløbe som planlagt

Af: kollektivtrafik

- Hvis vi vil forstå folks vaner i den kollektive trafik bedre, skal vi se på tre grundparametre. Det er menneskenes kompetencer, den kollektive trafiks image og serviceudbuddet. Det er vigtigt at forstå at de enkelte passagerer har et mentalt kort for, hvordan de hver især kan bruge den kollektive trafik – så den app, der er nem at bruge for én passager, hjælper ikke nødvendigvis en anden særlig godt

Sådan udlagde Movias administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen udfordringerne i sit indlæg på konferencen ”Fremtidens Transport 2018” med undertitlen ”Kommunale og regionale virkemidler til en bedre mobilitet”, der blev afviklet i slutningen af januar i København. På konferencen var der bred enighed om, at vi SKAL ændre folks vaner i den kollektive trafik. Digitalisering, trængsel, miljø mm. kræver, at vi finder på smarte løsninger der får flere til at bruge den kollektive transport. Movia har fået udarbejdet en analyse med mere en 60 dybdegående kundeinterviews som sætter fokus – ikke på hvad passagerne gør – men på hvorfor de gør som de gør. Blandt de udfordringer, som Dorthe Nøhr Pedersen fortalte om var, hvordan passagerer oplever skift. Dorthe Nøhr Pedersen mindede om at trafikmodellerne jo arbejder med skiftestraf, fordi vi ved, at passagerne ikke bryder sig så meget om skift. Den nye undersøgelse, som Movia har fået lavet, peger på, hvad det er der gør, at skift opfattes som noget der er træls. Undersøgelsen viser at skift fra den ene transportform til den anden kan skabe utryghed, og tab af komfort. Passagererne oplever, at skift kan være en black box, hvor de mister kontrollen. Det gælder måske især for de passagerer, som kun lejlighedsvis eller i mindre omfang benytter den kollektive trafik. - Skift skaber utryghed om, hvorvidt man nu kan finde vej, eller om man mister den næste forbindelse, eller man kan blive bange for at komme for sent og at være en dårlig kollega, man ikke kan regne med, forklarede hun. Også rejsetiden er afgørende. Når passagererne forsinkes, rører vi ved deres opfattelse af dem selv som mennesker. Vi tager tid fra det, der er vigtigt for dem. Tid handler også om at kunne have tillid til, at rejsen forløber som planlagt, fastslog Dorthe Nøhr Pedersen. På spørgsmål fra konferencedeltagerne slog Dorthe Nøhr Pedersen fast, at skift ikke kan undgås i den kollektive trafik. Derfor er det en meget vigtig opgave at skabe gode sammenhænge i den kollektive trafik – dvs. mellem de forskellige trafikformer, så det bliver let, trygt og hurtigt at skifte mellem bus, metro osv. Løsningen kan være noget så jordnært som bedre skiltning eller beskyttelse mod vind og vejr. En anden problemstilling som Movia har fokuseret på i den nye undersøgelse er, hvorfor så mange mennesker bliver vrede, når deres lokale bus bliver nedlagt, selvom de aldrig bruger bussen selv. Undersøgelsen tyder på, at muligheden for kollektiv transport har betydning for borgernes opfattelse af velfærd. Forsvinder den kollektive trafik, får man en følelse af at blive glemt – så forsvinder velfærden. Knap 50 % af familierne i Movias område har ikke en bil. Det er fakta, som underbygger et behov for, at der er adgang til den service, som kollektiv trafik også er. - Vi ved også, at lang transporttid mellem hjem og ungdomsuddannelse har betydning for om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Og for mange unge er starten på en ungdomsuddannelse første gang de stifter bekendtskab med tog og busser. Vi tænker, at den nye viden kan være med til at vise veje til, hvordan vi der har ansvaret for god kollektiv trafik kan hjælpe med at klæde de unge mennesker godt på så de har et godt mentalt kort til bus og tog.