Af: kollektivtrafik
I Aarhus Kommune er de folkevalgte politikere - ligesom i landets øvrige kommuner - i gang med at lægge budget. I Danmarks anden største by har politikerne fået en udfordring i en stor skala - trafikken i byen er vokset så meget de seneste år, at der er brug for flere investeringer og nye løsninger for at skabe bedre mobilitet. Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V) forudser, at trafikken i byen vil bryde sammen om 15 år. Allerede i dag oplever en af fremtidens mobilitets-løsninger - byens busser - store forsinkelser på grund af trængsel på vejene
For at få lagt kursen uden om det scenarie foreslår rådmanden, at Aarhus Kommune investerer 16 milliarder kroner i byens infrastruktur de kommende år. En prognose viser, at byens ringgade og ringvej skal kunne have plads til 25 procent flere biler om 15 år, hvis den nuværende udviklingstendens fortsætter.
- Vi er en by i voldsom vækst. Frem til 2050 bliver vi 110.000 flere borgere i kommunen, og vi bliver et stadigt kraftigere centrum i den østjyske byregion. Det er dyrt af vokse så kraftigt, og det er vi nødt til at for- berede os på allerede nu, hvis vi ikke skal blive kvalt af vores egen succes, sagde Bünyamin Simsek, da han fornyligt fremlagde en række forslag til handling og investeringer i mobilitet.
En stor del af de nævnte 16 milliarder kroner - cirka 12 milliarder kroner - vil rådmanden bruge på at udbygge vejene. Det gælder eksempelvis det eksisterende projekt med en tunnel under Marselis Boulevard, der skal føre trafikken til og fra havnen. Her foreslår rådmanden, at der investeres 1,5 milliarder kroner. Listen af investeringer i veje omfatter også en udvidelse af byens ringvej til seks spor, hvor to spor skal reserveres til busser i et nyt BRT-system.
En stor del af vejprojekterne vil gavne den samlede trafik - private køretøjer og køretøjer til fælles transport. Men rådmanden og hans forvaltning er klar over, at investeringerne i vejene ikke er nogen garanti for bedre mobilitet - eksempelvis når det gælder busser. For busserne deler umiddelbart pladsen med andre trafikanter.
Derfor kommer Bünyamin Simsek og hans forvaltning også med en række forslag til, hvordan de enkelte transportformer kan spille bedre sammen. Her kan intelligente transportsystemer, ITS, komme til at spille en dirigerende rolle med et forslag om at investere knap 81 millioner kroner i ITS-løsninger - ud over en øget brug af rejsetidsdata opsamlet på forskellige vis forslår rådmanden, at Aarhus på sigt får en døgnbemandet trafikcentral.
Dermed er der banet vej for Maas-begrebet - MaaS er en forkortelse af Mobility as a Service. Rækken af forslag, som skal øge mobiliteten i Aarhus omfatter flere projekter med højklasset kollektiv transport. Det kan være flere letbane-spor, men for rådmand Bünyamin Simsek er det især BRT-løsninger, der er billigere at anlægge end letbaner. Her foreslår han som nævnt ovenfor en udvidelse af byens ringvej fra fire til seks spor med to sport reserveret til busser i et BRT-system.
Derudover foreslår rådmanden og hans forvaltning at etablere en minibusterminal ved Aarhus Universitet, der er vokset markant gennem de seneste år - og vil vokse yderligere. Ud over en ny minibusterminal skal byen have en ny rutebilstation og mindst to kombinationsrejseanlæg. Det ene skal etableres i Mårslet syd for byen, hvor trafikanter fra oplandet eksempelvis skal kunne skifte til letbanen. Det andet skal etableres ved Brabrand Station, som Aarhus Kommune gerne ser genåbnet. Her skal man kunne skifte mellem tog, letbane, bus, cykel og bil.
Det fremgår af planen, at forvaltning og rådmand er klar over, at uden et øget samspil mellem de forskellige transportformer, vil vejen mod bedre mobilitet blive lang og trang. Derfor har kollektive transportløsninger fået en central rolle - og omkring 3 milliarder kroner af de 16 milliarder, som investeringsforslagene løber op i.
Interesserede kan se forslagene til bedre mobilitet i Aarhus her:
Forslagene er listet op i et anlægskatalog, som kan ses her: