NYHEDER 7. FEB 2018 KL. 14:19

Trafikselskab sender periodekort på pap på pension

Af: kollektivtrafik

Søndag 18. marts stopper trafikselskabet Midttrafik salget af pap-periodekort - herunder også deltidsperiodekort og erhvervskort - uden for Aarhus. Periodekort skifter fra den dag navn til pendlerkort og skal fremover købes som et selvbetjeningsprodukt på Midttrafik app eller rejsekort.dk

Midttrafiks bestyrelse har godkendt en ny salgsstrategi, som er baseret på mere selvbetjening. Men bestyrelsen og selskabet er også optaget af, at ikke-digitale kunder får den nødvendige hjælp til at komme over på de digitale platforme i en overgangsperiode. Derfor fastholder Midttrafik muligheden for personlig vejledning og betjening, ligesom nogle kommuner tilbyder et særligt pensionistkort.

Midttrafiks nye salgsstrategi er tilpasset takstreformen Takst Vest, som ligeledes træder i kraft 18. marts i hele Jylland og på Fyn. Takstreformen har til formål at forenkle priser og billetter, og gøre det lettere for kunderne at finde den billigste billet.

Salgsstrategien er udformet efter en grundig gennemgang og analyse af Midttrafiks kunder, salgskanaler og produkter.
Claus Wistoft, der er bestyrelsesformand i Midttrafiks bestyrelse, er tilfreds med den nye salgsstrategi, som lægger op til at fremtidens billetprodukter er selvbetjente via kundernes smartphone eller rejsekort.dk. Han gør dog opmærksom på, at overgangen kan være svær for nogle kundegrupper.

- Vi er klar over, at for nogle kunder vil vejen til de nye selvbetjeningsprodukter være alt andet end enkel. Midttrafik har en stor opgave i at hjælpe de kunder. Det gør vi blandt andet ved at etablere vejledningssteder fordelt i hele Midttrafiks område, hvor kunderne kan blive vejledt i Midttrafik app og køb på rejsekort.dk, siger Claus Wistoft.


SENESTE NYT

NYHEDER 13. AUG 2018 KL. 21:02
Nye busser i Assens Kommune

SENESTE PUBLIKATIONSLISTE