NYHEDER 22. OKT 2021 KL. 15:00

Tysk selskab med fjernbusser køber fjernbusselskab i USA

Af: kollektivtrafik

Det amerikanske fjernbusselskab, Greyhound Lines Inc., som til daglig transporterer passagerer over lange afstande i Nordamerika - og som ind i mellem har kørt med passagerer i forskellige film - er kørt ind som selskab i den tyske mobilitets-koncern, FlixMobility


FlixMobility, der i Europa driver FlixBus og Flixtrain, ser overtagelsen af Greyhound Lines Inc. som en del af koncernens strategi om at kunne tilbyde lettilgængelige miljøvenlige rejser verden over til attraktive priser.

FlixBus er i dag aktiv i 36 lande med over 2.500 destinationer og 400.000 daglige forbindelser. I 2019 havde FlixBus over 62 millioner passagerer. Greyhound har omkring 2.400 destinationer i Nordamerika med knap 16 millioner passagerer årligt. Med opkøbet af Greyhound fordobler FlixBus sit netværk.

Greyhound Lines Inc. har senest været ejet af britiske FirstGoup. FirstGoup har med salget af Greyhound Lines Inc. ønsket at fokusere sit engagement i den kollektive transport i Storbritannien.

I praksis har FirstGoup solgt Greyhound Lines Inc. til det amerikanske selskab Neptune Holding Inc., der er 100 procent kontrolleret af tyske FlixMobility.

Handlen omfatter hele Greyhound's virksomhed, busflåde, varemærke med mere.

 



Fjernbustrafik

SENESTE NYT

NYHEDER 31. OKT 2024 KL. 09:00
Glem ikke pendlingen