NYHEDER 10. OKT 2019 KL. 15:02

Prismodtager om trafikpolitiske pisk eller gulerødder: Bilister ser meget på tiden - og er svære at rykke

Af: kollektivtrafik

Bilister ser meget på tiden - og er svære at rykke

Line Røjkjær Rasmussen, der er forskningsassistent, Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, og årets modtager af den forskningspris, som Rutebilvognmændenes Arbejdsgiverforenings Støttefond (RA) indstiftede og uddelte for første gang i 2018, pegede i et kort indlæg på, at bilister ser meget på tiden og er mindre villige til at ændre adfærd, hvis det betyder, at det er dem, der skal ændre vaner

Transportområdet står for en større og større del af voes CO2-udslip. I 1990 var det cirka 15 procent, mens det i 2017 var oppe på omkring 30 procent. Hvor andre områder har nedbragt deres CO2-udslip, har transportområdet ikke bevæget sig. Tekniske landvindinger er blevet spist op af af den voksende biiltrafik.

Line Røjkjær Rasmussen har i et projekt på Aalborg Universitet set på, hvad der kan ændre vores transportvaner. I projektet satte hun fokus på Hovedstadsområdet og på, hvilke virkemidler, der kune have en mærkbar effekt - pisk eller gulerod.

Line Røjkjær Rasmussen fremhævede, at der blandt de 1.008 personer, som havde deltaget i den spørgeundersøgelse, der indgik i arbejdet med projektet, var en positiv forståelde for, at det var nødvendigt at gøre noget for at gøre transporten grønnere.

Men når det kom til deltagerne selv - især dem, der kørte i bil - var holdningen mere tøvende.

Ud fra undersøgelsen kunne Line Røjkjær Rasmussen pege på, at prisen for at køre med bus eller tog ikke var den afgørende set fra bilisternes side. Det handlede først og fremmest om tidsforbrug og fleksibilitet.

For cyklister, gående og kollektiv transport-bilister blev en prisnedsættelse modtaget mere positivt. Men det ville ikke flytte bilister over i busser og tog, påpegede Line Røjkjær Rasmussen.


I projektet konkluderer Line Røjkjær Rasmussen blandt andet, at både pisk og gulerod kan have en effekt på vores transportadfærd, men også at effekten i høj grad vil være afhængig af det tilhørende afgiftsniveau eller niveauet af tillokkende forbedringer.

Hun peger også på, at hvis den kollektive transport skal tiltrække flere bilister, skal rejsetiden reduceres.

Da betalingsvilligheden blandt bilister er relativ høj, fremhæver hun også ud fra undersøgelsen, at takstnedsættelser ikke forventes at have en mærkbar effekt alene, hvis målet er at få flere til at vælge kollektiv transport frem for bil. Takstnedsættelser vil med stor sandsynlighed blot flytte de forkerte i form af eksisterende cyklister og fodgængere over i busser, metro, S-tog og tog.

Line Røjkjær Rasmussen peger på, at de største muligheder ligger i direkte styringsmidler, som øger prisen på bilkørsel og øremærker provenuindtægter til forbedringer af den kollektive transport.

I sidste ende er det politikerne, der blandt andet henter stemmer fra den store gruppe af vælgere, der vælger at køre i personbil frem for at køre i bus, tog, metro eller S-tog.


Interesserede kan se Line Røjkjær Rasmussens projektopgave her:

 

Tekst til billedet ovenfor:
Lasse Repsholt, sektorchef i Dansk PersonTransport, overrakte RA’s forskningspris for kollektiv trafik til Line Røjkjær Rasmussen, der er forskningsassistent, Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Hun fik prisen for sit projekt “Trafikpolitiske styringsmidler til at påvirke grøn transportadfærd - Pisk eller Gulerod”

 



SENESTE NYT

NYHEDER 13. NOV 2019 KL. 22:04
Alt bliver målt

SENESTE PUBLIKATIONSLISTE