NYHEDER 31. JAN 2022 KL. 14:05

Busoperatør kører med solceller på taget af to dieselbusser

Af: kollektivtrafik

Busoperatør kører med solceller på taget af to dieselbusser
(Foto: Keolis)

Keolis, som blandt andet kører på en række ruter i Hovedstadsområdet, startede i april sidste år et projekt med solceller monteret på taget af dieselbusser. Forsøget har til formål at udforske, hvor meget man kan reducere brændstoffet ved hjælp af solceller


Motivationen til dette forsøg startede i forbindelse med, at Keolis ville bruge HVO-biodiesel i busser i stedet for fossil dieselolie.

Keolis fremhæver, at en investering i solenergi er en miljøvenlig investering, da energi fra solceller hjælper med at reducere CO2-udslippet. Samtidig skaber en miljøvenlig elproduktion ikke luftforurening. Derfor konkluderer Keolis, at projektet med solceller på tagene af dieselbusserne et skridt i den rigtige retning.

Keolis har monteret solceller på to dieselbusser, der er i drift i københavnsområdet. Målet med forsøget er at undersøge, om det er muligt at spare fem til syv procent af bussens brændstofforbrug pr. år ved brug af solceller.

Idéen er, at solcellerne skal sikre, at bussernes batterier hele tiden er ladet op. Det vil betyde, at bussens generator vil blive brugt væsentligt mindre og derved vil resultere i mindre forbrug af brændstof. Et mindre forbrug af generatoren vil ydermere sikre, at den vil have en længere levetid og derved ikke skal udskiftes.

Solcellerne har ifølge Keolis en solid levetid på 25 år, og de producerer 350 kWh - til sammenligning producerer dem, der er monteret på huse 250 kWh. Keolis forventer at have tilbagebetalt solcellerne indenfor toethalvt til tre år år gennem brændstofbesparelser og mindre slid.

- Vi følger meget nøje vores forsøg med solceller på busserne, siger Peter Lanng Nielsen, der er administrerende direktør i Keolis Danmark.

- Vi håber, at dette forsøg viser sig at være den helt rigtige metode til at gøre eksisterende dieselbusser grønnere. Keolis vil fortsat arbejde tæt sammen med trafikselskaberne, for at sikre en grønnere omstilling af eksisterende busser og af fremtidig kollektiv trafik, siger han.



Energi og miljø

SENESTE NYT

NYHEDER 26. MAR 2024 KL. 13:04
Flere stiger på toget