Af: kollektivtrafik
Klimarådet fremlage i denne uge en ny rapport med mange bud på, hvordan vii i Danmark når målet om en CO2-reduktion på 70 procent i forhold til 1990. Hos interesseorganisationen Brintbranchen konstaterer man, at Klimarådet tydeligvis har fået en større forståelse for mulighederne med brint og Power-to-X (PtX) end tidligere
- Men Klimarådet undervurderer potentialet, og ikke mindst PtX’s betydning for, at vi kan udnytte fremtidens vedvarende energi fuldt ud og uden urimeligt høje infrastrukturomkostninger, lyder det i en kommentar fra Brintbranchen, der overordnet taget pænt imod Klimarådets nye rapport.
Den danske brint- og PtX-industri, samlet i Brintbranchen, tager overordnet pænt imod Klimarådets nye rapport. Men branchen nder på visse stræk Klimarådet for pessimistisk, og at rådet undervurderer potentialet i PtX.
Men brintbranchen, der samler den danske brint- og PtX-industri, mener, at Klimarådet på visse punkter er for pessimistisk, og at rådet undervurderer potentialet i PtX.
- Først og fremmest er der grund til at rose Klimarådet for en rapport, der tegner en række vigtige sigtelinjer frem mod 2030 op. Og vi er meget enige, når rådet påpeger behovet for at vi får brint op i skala. Og de mange gode perspektiver, hvor rådet ser potentiale i brint til blandt andet busser, fly, elektrofuels, industriprodukter, færger og ikke mindst en stor eksport af brintbaserede produkter, er fornuftige, siger brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen og fortsætter:
- Det er forslaget om en strategi for fleksibelt elforbrug og energilagring også. Det kunne passede blive en del af en samlet national PtX eller brintstrategi, som vi kender det fra udlandet, og som Danmark har massivt behov for.
Men Brintbranchen har ikke kun ros til rapporten.
- Klimarådet virker desværre en kende uambitiøs i forhold til hvilke klimatiltag, der kan sættes i værk allerede nu. Det kan efter vores mening sagtens gå hurtigere med at implementere en række løsninger. Det er i mange tilfælde rammevilkår og ikke teknologi, der står i vejen, siger Tejs Laustsen Jensen og fortsætter:
- Derudover virker rådet til at undervurdere den systemiske betydning af storskala PtX. Når man for eksempel påpeger i rapporten, at Power-to-X er mindre energi-effektiv end den direkte elektrificering er det naturligvis isoleret set rigtigt - men ikke hvis alternativet er at vindmøllerne står stille, eller at vi skal overinvestere massivt i elnettet. For behovet for PtX skal ikke mindst ses i relation til de massive udbygningsomkostninger til kobberkabler, vi står overfor, hvis ikke vi kan omsætte den grønne strøm, eller står med en meget stor andel af vores elforbrug, der er ufleksibelt. Det anerkender rådet sådan set også i rapporten, men det virker ikke som om man for alvor ser de to spørgsmål i en sammenhæng.
Derudover undrer brintdirektøren sig over Klimarådets tilgang til fangst og lagring af CO2.
- Der er ikke tvivl om at vi får brug for at opsamle CO2. Men rådets fokus på CCS (Carbon Capture and Storage), hvor forslag om at lagre CO2 i jorden til fremtidige generationer i al evighed frem for at bruge det til for eksempel elektro-fuels til fly virker umiddelbart noget skævt. Men det er sammen med en række andre spørgsmål, noget vi ser frem til at diskutere med rådet i den kommende tid, siger Tejs Laustsen Jensen.