Hurtigfærger skal være elektriske

Af: kollektivtrafik

Færgerederiet Molslinjens moderselskab, Nordic Ferry Infrastructure, har lagt en ordre på to batteridrevne kæmpe-katamaraner til sin rute mellem Aarhus og Odden hos værftet Incat i Australien. Med ordren sætter rederikoncernen gang i verdens største elektrificeringsprojekt til søs

De to elektriske færger, som det australske værft på Tasmanien skal bygge, ventes at komme til Danmark sammen med en tredie færge i løbet af 2027 og 2028. Incat har bygget flere af de hurtigfærger, som Molslinjen i dag råder over.

Nordic Ferry Infrastructure arbejder også på en tredje færge og er i dialog med flere forskellige værfter, som forventes at kunne håndtere opgaven med at bygge en batteridrevet kæmpe-katamaran magen til de to andre. Ender det med tre færger, bliver Kattegat-ruten verdens største elektrificeringsprojekt til søs nogensinde. Den første af de tre færger forventes at ankomme i danske farvande til årsskiftet 2027-2028.

- Molslinjen har i mange år været kritisk infrastruktur og skabt sammenhængskraft med en flydende bro mellem Jylland og Sjælland. Nu sørger vi for, at den flydende bro bliver langt mere grøn og sætter samtidig en milepæl i den grønne omstilling for både færgedriften og for Danmark, siger Carsten Jensen, der er administrerende direktør for Nordic Ferry Infrastructure, som ejer Molslinjen og det norske rederi, Torghatten.

De tre færger vil blive 129 meter lange, 30,5 meter brede, og få plads til 1.483 passagerer og 500 biler. Det er 11 procent mere end Bornholmslinjens Express 5, som målt på antal biler regnes for verdens største katamaran. Det betyder samtidig, at den samlede kapacitet til biler og passagerer på Kattegat stiger med godt 25 procent.

Hver af de tre færger bliver udstyret med batteripakker, som med 45.000 kWh kan drive færgerne afsted med over 40 knob, hvilket svarer til godt 74 kilometer i timen.

- Det er et enormt projekt, som ud over de tre færger handler om omfattende byggerier af infrastruktur på land samt systemer til lagring af strømmen til de nye færger, siger Kristian Durhuus, der er administrerende direktør i Molslinjen.

Byggeriet af de tre færger med tilhørende infrastruktur i land kommer til at koste i omegnen af 3,5 milliarder kroner.

Molslinjens hurtigfærger blev specifikt nævnt i den grønne skattereform, som er en række politiske initiativer, der har til formål at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser og fremme den grønne omstilling.

Derfor har Molslinjen ansøgt statens grønne støttepulje til elektrificeringen af Kattegat-operationen. Muligheden for støtte fra staten har fået rederiet til at trykke på ordre-knappen.

- Vi har nu to et halvt år til at blive klar til fuldt elektrisk drift på Kattegat. Det er en fantastisk milepæl for vores virksomhed. Vi er en af landets fem største udledere af CO2, og med støtte fra puljen giver det os og regeringen muligheden for med ét slag at fjerne 132.000 ton CO2 om året fra Danmarks klimabelastning, siger Kristian Durhuus.

Færgerne skal kunne lade i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. Når en enkelt af de nye katamaraner sættes til ladestikket, vil færgen lade med 15 kV AC, 55.000 kW i 30 minutter. Det svarer til gennemsnitligt 25.000 kWh energi modtaget inden næste tur.

Det svarer til, at en elbil på en enkelt opladning kan sendes på en 150.000 kilometer lang køretur.