NYHEDER 7. FEB 2020 KL. 13:00

Fremtidens Transport: Mange høster de lavthængende frugter

Af: Mikael Hansen

Mange høster de lavthængende frugter
fra Sidsel Birk Hjulers præsentation

Under overskriften ”Frugttræet” blev en række konkrete eksempler omtalt på projekter med klimaperspektiv på konferencen Fremtidens transport den 27. januar 2020

 

”Frugttræet” er selvfølgelig en omskrivning af talemåden ”at høste de lavhængende frugter”. Hvem er det så der høster på klimaområdet? Det er i høj grad de klimaaktive kommuner med Københavns Kommune i spidsen. To af de her nævnte eksempler har Københavns Kommune som aktiv deltager. Det tredje eksempel drives til gengæld staten, to trafikselskaber og to lokalbaneselskaber – en forholdsvis sjælden kombination.

 

Forsøg er på vej med batteritog

Batteritog har længe rangeret i den meget store kategori af tekniske koncepter med en svag mulighed for at blive realiseret. Men så er der lige pludselig sket noget. Den vigtigste baggrund er selvfølgelig den markante teknologiske forbedringer i batteriteknologien i de seneste år – længe ventet, nu er den her.

På baggrund af positive eksempler på togdrift på basis af batterier i Tyskland. Det har fået Transportministeriet til at udarbejde en analyse af mulighederne for batteritogsdrift i Danmark. Strækningen København-Kalundborg er undersøgt og lokalbane Odsherredbanen er blevet koblet på. Rapporten mundede ud i positive anbefalinger. Se analysen.

Movias banechef Tommy Frost præsentede på konferencen den aftale, der for nylig er indgået mellem Transportministeriet, Trafikselskabet Movia og Midttrafik om en forsøgsdrift med batteritog på strækningerne Hillerød-Helsingør (Lille Nord) og Vemb-Lemvig-Thyborøn (Lemvigbanen). Der skal gennemføres en udbudsrunde og forsøget. Staten betaler merudgiften for forsøget.

Batteritog kan så sigt blive en relevant klimavenlig løsning for de 13 lokalbanestrækninger samt for de dele af det statslige banenet, som er udpeget til - indtil videre - at være dieseldrivet. Det er Arrivas nuværende strækninger i Midt- og Vestjylland samt strækningerne Vejle-Herning-Struer og Odense-Svendborg.

 

Supercykelstier betaler sig

Siden 2009 er der blevet investeret i cykelinfrastruktur med fælles statslig og kommunal finansiering. Det gælder bl.a. hovedstadsområdets otte supercykelstier, som har forbedret mulighederne for cykelpendling. Der er i 2019 anlagt 167 km supercykelsti i hovedstadsområdet, og de bruges flittigt. Et supercykelsti-sekretariat har den dobbelte opgave at promovere supercykelstier og at dokumenter brugen.

Sekretariatschef Sidsel Birk Hjuler fra Supercykelsekretariatet præsenterede nogle af de gode resultater på konferencen Fremtidens Transport. Udgangspunktet er det store flertal af pendlere, 66 procent, som pendler mindre end 20 kilometer om dagen. 47 procent pendler mindre end 10 km. Mange kan med fordel bruges cyklen i den daglige pendling. Resultaterne viser en vækst på 23 procent i antallet af cyklister på strækningerne med supercykelstier. 14 procent af de nye cyklister var tidligere bilister. Hver dag køres der ca. 400.000 kilometer på de otte supercykelstier.

Et meget interessant resultat er, at den gennemsnitlige pendlertur på supercykelstierne er 11 km. Det viser, at den forbedrede cykelinfrastruktur har appelleret til mange, der pendler relativt langt. Den samme gruppe er nok dem, der får gennemsnitshastigheden på supercykelstierne helt op på 19 kilometer i timen – dem på de hurtige cykler og med de gode ben!

Supercykelstier viser sig at afdække et behov, som var ukendt før, noget som marginalt må hjælpe på trængslen på de steder og tider, hvor det virkelig brænder på. Og folkesundheden får det i hvert fald bedre af den 400.000 daglige cykelkilometer. Planen er at udvide nettet af supercykelstier i hovedstadsområdet til 750 km.

 

Klimavenlig godstransport er et langt og sejt træk

Tanja Ballhorn fra Københavns Kommune fortalte om arbejdet med at gøre godstrafikken i København mere klimavenlig – en stor og vanskelig opgave.

Målet om fossilfrihed i Københavns Kommune i 2025 er og har været drivkraften i mange tiltag. Det nyeste tiltag er ny klimakrav til kommunes leverandører af godstransport, hvor der kræves indsættelse af den nyeste og mest klimavenlig køretøjsteknologi.  Der er mest klimamæssig fremdrift i Københavns Kommunes egne aktiviteter. Den private del af godstransporten er sværere at påvirke.

Københavns Kommune har desuden i mange år været drivende kraft i arbejdet med et udvikle citylogistik, som fortrinsvis er orienteret mod den private varedistribution.  Måske kommer der mere gang i citylogistik i takt med transporterhvervets og erhvervslivets større klima-engagement.